tirsdag den 9. november 2010

BAKING DAY

Photobucket
Nyder min ferie fuld ud! Tager dagene som de kommer og får ladet op til næste modul. Har siden min ferie startede, i sidste uge, prøvet at tage mig sammen til at bage boller, men har været utrolig god til at udskyde. Da jeg så igår kiggede i fryseren, gjorde jeg op med mig selv, at nu var det ved at være tid til at bage igen - havde kun tre poser tilbage med boller. Så nu står jeg med 55 super lækre boller og vil lige give opskriften videre.
For at lave bollerne, skal du bruge:
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sødemiddel (eller sukker)
  • 50g gær (eller en pose tørgær)
  • 500g grahamsmel
  • 500g fuldkornshvedemel
  • 100g hvedemel
  • 1dl hørfrø
  • 1dl 5-kornsblanding (eller 3-kornsblanding)
  • 6-8dl vand
  • 1 æg
  • 3 gulerødder
  • græskarkerner
Varm 2dl vand op med hørfrø og 5-kornsblandingen. Lad det trække til det er håndvarmt. I en skål blandes salt, gær, sødemiddel, grahamsmel, fuldkorns hvedemel, hvedemel og vand. Heri hældes den håndvarme kornblanding og revne gulerødder. Ælt dejen godt sammen - den skal være klistret. Stil den til hævning i 1 time. Herefter æltes dejen igennem og form 24 boller - da de er klistrede kan man tage en spiseske med en god mængde dej og placere på bagepladen, så får bollerne en naturlig form. Efterhæv 30min. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys græskarkerner over. Bag dem i ovnen på 200grader i ca.20min et voilá - sunde, lækre og mættende boller som smager super fantastisk.

Ingen kommentarer: