onsdag den 21. april 2010

OPEN MIKE GUIDE

Jeg har fået samlet nogle af Københavns rigtig hyggelige steder, som tilbyder det latterglade publikum Open mike og anderledes stand-up til billige penge. Har personligt en utrolig stor svaghed for comedy og synes det er en fantastisk måde, at afslutte en lang dag eller starte en god aften på. Så hvis du selv er til lidt god comedy eller har hårdt brug for, at benytte lattermusklerne, kan stederne varmt anbefales.

Den Glade Gris
Hver torsdag kl.20 byder Den Glade Gris på Open Mike, hvor rutinerede komikere, nye og debutanter afprøver materiale. Der er gratis entré og du er med garanti sikret en fantastisk aften. Besøg Den Glade Gris' facebook gruppe her.
Photobucket

Magraths South African Bar
På den Sydafrikanske bar på Østerbrogade 112, kan du også få brugt dine mavemuskler. Hver torsdag kl.20:30 åbner baren dørene for deres Open Mike Nights. Der er gratis entre og du kan forvente at se alt fra uprøvede og håbefulde sjove mennesker til garvede komikere. Besøg Magraths South African Bar her.
Photobucket

Huset i Magstræde
Huset i Magstræde kan i samarbejde med Red Barnet Ungdom, hver tirsdag kl.21 byde på Open Mike. En aften her vil byde på 6 nye eller erfarne komikere, der prøver nyt materiale af. Prisen for en brandhyggelig aften er sølle 25 kroner, der ubeskåret går til Red Barnet Ungdom. Arrangementet løber af stablen i UnderKanten, der ligger i kælderen ud til Rådhusstræde. Du kan besøge Huset via facebook eller egen hjemmeside.
Photobucket

Play - Bitter Baby Comedy
Play i Njalsgade 23 - ved Islands Brygge - kan du hver torsdag kl.21 opleve lidt anderledes stand-up. Her er formålet simpelt: Det er stand-up, hvor komikerne skal lave noget andet end sædvanligt og både publikum som komikerne, skal have det sjovt. Du kan forvente en blanding af klassisk stand-up, improvisation og alternative indslag. Det koster en flad 50 og du er sikret en sjov start på aftenen i hyggelige omgivelser. Læs mere om Bitter Baby og bestil billetter her eller få opdateringer over facebook.
Photobucket

Barbar bar
Hver mandag kl.21 kan du opleve lidt mere Open Mike på Barbar bar ved Vesterbro Torv. Der er gratis entre og du vil her kunne opleve erfarende komikere, der tester nyt materiale, eller nye som debutanter, der prøver scenen af. Så tag på Barbar bar og få brugt lattermusklerne i hyggelige omgivelser. Læs mere om Open Mike på Barbar bar her.
Photobucket

Ingen kommentarer: